På date med James
SPONSORERET indhold

På date med James

Hvad synes James Morrison om de danske kvinder? Og hvordan ser den perfekte date ud i hans optik? ALT for damerne mødte den britiske singer/songwriter til en snak om kvinder og kærlighed, da han tirsdag gav koncert i Vega i København.

Af: Ane Mai Harder Nybo Foto: Bulls
09. mar. 2012 | Livsstil | ALT for damerne

Hvad synes du om de danske kvinder?

- De er smukke men også lidt skræmmende, fordi de er så høje. De ligner jo modeller! Jeg synes, der er smukke kvinder overalt både I hele Skandinavien og hele Europa, men Danmark er lande-stereotypen for smukke kvinder.


Hvis du skulle på en første date med en kvinde, hvor ville du så tage hende hen?

- Jeg ville lave noget i løbet af dagen. Tage på cafe og drikke kaffe og så ud at sejle eller stå på skøjter, eller et eller andet sjovt, der får en til at løsne op. Jeg ville ikke have en formel stearinlysmiddag, for hvis det bliver for seriøst, er der alt for meget pres på for at imponere den anden. Da jeg var teenager fik jeg engang ti pund af min mor til at tage en pige med på date, men i stedet for at invitere hende ud, gav jeg hende halvdelen af pengene, fordi jeg troede det var det rigtige at gøre.


Favorit kærlighedssang?
 
- As af Stevie Wonder – den er fed.


Hvilke kvaliteter foretrækker du hos en kvinde?

- Jeg kan godt lide sexede, sjove kvinder, der ikke tager sig selv for højtideligt. De må gerne være kloge, men ikke alt for kloge, for så ville jeg føle mig skræmt. Ja, sjov, sexet og ikke for materialistisk, det er godt.