Oplev Israel på land og i vand

Jeg kan næsten ikke tro mine egne øjne, da jeg fra stranden får øje på finnen af en delfin, der boltrer sig få meter fra kysten. Vi er rejst til feriebyen Eilat på Israels solrige sydkyst for at bruge tre dage på at udforske det mellemøstlige ferieparadis. I dag skal vi besøge en af de største attraktioner: Delfinrevet. Her kommer endda turister, der egentlig er på ferie i Egypten, på endagsekspeditioner for at besøge delfinerne. Det bør vel ikke overraske mig at se de små hvaler lege i vandet – det er jo dem, jeg er kommet for at se. Alligevel føler jeg en barnlig iver over at se dem på helt tæt hold.

− I skal holde hinanden i hænderne, og lige meget, hvad der sker, må I ikke røre ved delfinerne. Hvis de har lyst til selv at komme hen og røre ved jer, er I utroligt heldige. Det sker ikke tit. Men husk på, at I er på besøg hjemme hos dem. I ville heller ikke kun lide at blive klappet på hovedet, hvis der kom en fremmed på besøg hjemme hos jer, instruerer delfinrevets instruktør os, inden vi tager snorkeludstyr og svømmefødder på.

Jeg må indrømme, at jeg er lidt skuffet, for jeg havde glædet mig til at mærke, hvordan sådan en glat delfinsnude føles. På den anden side er det også rart at vide, at der bliver passet på delfinerne her i Eilat. De bliver ikke dresseret til at hoppe igennem ringe eller balancere med en bold på snuden til ære for turisterne, og de har kun den menneskekontakt, de selv ønsker. Det betyder forhåbentligt, at de ikke får stress og mavesår, som delfiner i fangenskab ofte gør.

Delfinerne her er oprindelig blevet brugt som forsøgsdyr på russiske laboratorier. De hører slet ikke til i Det Røde Hav, men kommer oprindelig fra Sortehavet. Da delfinrevet i Eilat åbnede i 90’erne, var det meningen, at delfinerne skulle have fri adgang til det åbne hav og selv skulle kunne vælge at komme tilbage til revet, når de havde lyst. Desværre oplevede personalet ofte, at dyrene kom tilbage med sår og skrammer forårsaget af mennesker, og til sidst besluttede myndighederne, at delfinerne ikke måtte svømme frit omkring af hensyn til deres egen sikkerhed. Derfor er de i dag hegnet inde af et net, der omgiver revet. 

Vi svømmer rundt i små hold af tre bag hver vores instruktør. Under os er der søpindsvin med lange pigge, farvestrålende fisk og vandmænd, der ser ud, som om de trækker lange tråde af lametta efter sig. Vi kan høre delfinerne kommunikere med kliklyde. Guiden peger for at vise os de tre delfiner, der leger fangeleg lige ved siden af os. Pludselig slår en kraftig bølge mod min side. Det er dønningerne fra en delfin, der svømmer ganske tæt forbi mig og lægger sig til rette i vandet ved siden af vores guide. Den vender sin hvide mave mod hende, så hun kan klø den på bugen. Den smiler tilfreds til os med sin lange mund, slår kraftigt med halen og straks efter er den væk igen. Jeg tror, jeg er en lille smule forelsket.


Under den bagende sol
Andendagen for besøget i Eilat byder på jeeptur i Negevørkenen – en kontrast til gårsdagens leg i bølgerne. Et par kilometer uden for byen kører vi ad den asfalterede hovedvej. Transportmidlet er en gammel jeep, vores guide, Joza, har købt af det amerikanske militær. Her er hverken vinduer eller sikkerhedsseler, og vi må holde fast i de nylonstropper, der er syet fast i loftet, for ikke at falde af. Vi kører gennem ørkenen med dadelplantager til den ene side og Eilats bjerge til den anden og møder bjerggeder og flamingoer på vores vej. Mange af dyrene i disse tørre egne har aldrig drukket vand. De holder sig hydrerede ved at spise blade fra træer og buske. Vi turister skal til gengæld huske at drikke rigeligt under den brændende sol, og Joza bliver insisterende ved med at fylde vores plastikglas op.

Efter en kort køretur når vi til bjergene, der skyder op af den flade ørken. Jeepen kravler op ad klipperne, og vi sætter vores lid til, at Joza ved, hvad han laver. Det gør han.

LÆS OGSÅ: Rejseguide: Tag på roadtrip i Californien

− Jeg elsker ørkenen! Det her er, hvad jeg elsker! Jeg elsker ørkenen!, nærmest messer han, mens han kører os ad smalle bjergveje til steder med skjulte skatte, vi aldrig ville have fundet på egen hånd. Han viser os, hvordan vinden har eroderet de røde klippesider i smukke formationer, udpeger fossiler tilbage fra juratiden i de stejle klippevægge og tager os med til resterne af en gammel stenbro, romerne i sin tid har bygget. Herude er stilheden larmende og kun afbrudt af Jozas beskrivelser af flora og fauna – og hans mange røverhistorier. 

Dagens udflugt slutter i Timnaparken. Her ligger verdens ældste kobberminer. De egyptiske faraoer udvandt kobber her i den tørre ørken 1500 år f.Kr., men undersøgelser viser, at der faktisk har været minedrift her lige siden 3000 f.Kr. I en smal kløft beundrer vi faraoernes 3500 år gamle inskriptioner i klippevæggen. Det er svært at forestille sig, hvordan mennesker for mange tusinde år siden drog flere hundrede kilometer gennem ørkenen uden mulighed for at få et kold glas vand at slukke tørsten med. Jeg ved i hvert fald, at jeg glæder mig til at dyppe mig i havet, så snart vi er tilbage i byen.   


Højt at ride, langt at falde
− Hvor lang er turen?, spørger jeg ængsteligt den unge kamelfører, da vi på tredjedagen lægger et besøg forbi kameludlejningen i Eilat.

− Vi regner med at være tilbage om 14 dage, er svaret. Det er så længe, kamelerne kan klare sig uden vand i ørkenen.

Selvfølgelig spøger han bare. Måske ved han, at det hjælper at lave lidt sjov med nervøse turister som mig, der ikke føler sig helt trygge ved situationen.

Kamelerne er faktisk dromedarer. Der findes slet ikke kameler i Israel, men det er det eneste ord, de har for de store drøvtyggende dyr. Om der er en eller to pukler, kommer sig ikke så nøje, og for mig kommer det faktisk også ud på et: Jeg er stadig bange for at falde ned helt der oppe fra den høje ryg.

LÆS OGSÅ: Lad op med yogaferie i Thailand

Vi stiger om bord på kamelerne fra en høj platform, der er bygget til formålet. Kamelføreren viser mig, hvordan jeg skal placere mine ben, så jeg ikke falder af. Det er ligesom at ride i gammeldags damesadel. Da dyrene sætter i gang, griber jeg fat i sadlens håndtag. Stille og roligt lader de sig trække i en lang række ud af kamelfarmen og ned ad ørkenvejen. Jeg forsøger at lade min krop følge dyrets vuggende bevægelser, mens jeg stadig holder krampagtigt fast.

I en lang karavane bliver vi trukket gennem ørkenen. Det gør mig tryg, at kamelføreren går på jorden ved siden af den første kamel med et godt tag i dens hovedtøj. Når han fra tid til anden må stoppe for at hente den hat, ørkenvinden igen og igen stjæler fra hovedet af en amerikansk turist, binder han kamelen til en tilfældig sten. Den er aldrig større, end at kamelen sagtens kan rive sig løs og stikke af, hvis den vil. Men den gør det ikke.

Inden længe begynder jeg at slappe af og drister mig også til at løsne mit stramme greb. Med den varme vind i ansigtet nyder jeg udsigten fra toppen af puklen, mens føreren deler ud af sin viden om kameler:

− En kamel har utrolig god visuel hukommelse. Den glemmer aldrig et sted, den har været før, og kan altid finde tilbage – selv i ørkenen. Til gengæld har den en meget selektiv hørelse. Der går 10 sekunder, fra man giver den en ordre, til den reagerer, fortæller han.

Efter godt 45 minutter er turen slut. Tilbage på kamelfarmen bliver jeg instrueret i at holde godt fast i håndtaget, inden kamelen lægger sig ned på jorden for at sætte mig af. Dens forben knækker sammen under den, og jeg hænger vandret i luften et øjeblik, inden den også sænker bagenden ned, så jeg kan stige af.

Tilbage på landjorden sætter vi os på bedste beduinvis på et tæppe under en udspændt baldakin. Kamelføreren tænder et bål, inden han varmer vand til te og blander mel og vand til en dej. På en varm metalplade over bålet bager han pitabrød, som han smører med gedeost, inden de bliver budt rundt. Den varme te gør sig utroligt godt til den simple ret, og jeg føler mig helt i pagt med ørkenen, som vi sidder der med kamellugt i næsebordene og lyden af det larmende ingenting i ørene. 

Få gode rejsetip til Eilat på næste side.

Delfinrevet

Eilats delfinrev ligger få km fra centrum. Det koster ca. 100 kr. at få adgang til området, der byder på en privat strand med liggestole, cafeteria, restaurant og mulighed for at hilse på delfinerne, når de, nysgerrige som de er, kommer for at se dagens strandgæster an.

Det koster ca. 425 kr., at snorkle med delfinerne og ca. 480, hvis du vil dykke med dem. Husk at booke en tid i forvejen. Priserne er inklusive en kyndig instruktør.

I forbindelse med stranden ligger der et kurbad med tre opvarmede bassiner. Det ene med havvand, det andet med ferskvand og det tredje med vand, der er så mættet af salt, at du flyder ovenpå. Kurbadet tilbyder en særlig behandling, der kaldes stalbet al hamayim. Det eneste, du skal gøre, er at lukke øjnene og slappe af, mens en smuk, ung kvinde nusser dig i håret og strækker dine muskler og led, mens du flyder i det varme vand. Du er som født på ny bagefter.
Dolphinreef.co.il

Negevørkenen og Timnaparken
Entreen til Timnaparken koster ca. 65 kr. Dele af parken ses bedst til fods, men det er praktisk, og ikke mindst komfortabelt, at besøge området i bil, for afstandene imellem parkens seværdigheder er store. Husk at medbringe rigeligt med drikkevarer, solcreme med høj faktor og en hat at dække dit hoved med.
Timna-park.co.il

Det er muligt at bevæge sig ud i ørkenen på egen hånd, men en guidet tur er klart at anbefale. ALT for damerne blev guidet af Joza Wilf.
Tlf.:+972 507 562 919
e-mail: yosef.wilf@gmail.com

På kamelryg
Hvis du gerne vil opleve Israel fra kamelryg, er der flere muligheder. Der findes ture, der strækker sig over flere dage, og ture, der kun varer en times tid.
Camel-riders.com
www1.camel-ranch.co.il

Oplev koralrevene
Der findes flere smukke koralrev og et rigt dyreliv langs Israels korte sydkyst. Det er muligt at leje snorkel- eller dykkerudstyr hos de beach clubs, der ligger flere steder langs vandet.
Aqua-sport.com

Vandsport
Det er også muligt at leje motorbåde, vandcykler og kajakker flere steder langs strandpromenaden i Eilat. Pak en madkurv og hold picnic på vandet. For dem med hang til aktion, er det også muligt at leje vandscootere.

Marine Park
Eilats Marine Park er ikke et hvilket som helst akvarium. Fra et undervandsobservatorium er det muligt at beundre havets rige dyreliv. Her er det fiskene, der kigger ind på dig, og ikke omvendt.
Entreen koster ca. 135 kr.

Eilat
Du finder Eilat klemt inde mellem Egypten, Jordan og Saudi Arabien. Den lille ferieby ligger ved Israels kun 12 km lange sydkyst, og det er her, israelerne selv tager til, når de skal feriere. Temperaturen bevæger sig aldrig under 20° C, heller ikke om vinteren. Fra april til oktober sniger den sig op på mellem 30 og 45° C, mens vandtemperaturen ligger stabilt på 21-25° C året rundt – hverken for varmt eller for koldt, men lige tilpas.

LÆS OGSÅ: Græske Lefkas byder på vand og varme