Ny trend: Byt til nyt med disse tre tip
Forbrugsfesten har været slut længe og i kølvandet på finanskrisen,er det blevet inat genbruge frem for forbruge. Sharing is caring. Det nyeste er såkaldtdele- eller bytteøkonomi,hvor mennesker deler eller bytter produkter, typisk for at udnytte ledige ressourcer og derved spare. Her får du tre bud på, hvordan du selv kan dele dine ting.
Byttemarkeder
Har du loftet fuld af gode sager, som du bare ikke får brugt? Så tag på byttemarked og byt det væk. Måske kan du også være heldig, at finde det du lige står og mangler ganske gratis. 
Lama Juma
Arrangerer og blogger om byttemarkeder.
Hvordan foregår et byttemarked?
Vi beder folk medbringe ting, som stadig har værdi og virker, men som man ikke længere bruger og er villig til at give væk. Det kan være tøj, bøger, møbler, musik, film, etc. På markedet har frivillige opstillet borde med skilte, så alt let kan inddeles i de kategorier, de hører til. I indgangen tager de frivillige imod, vejer det indleverede og svarer på eventuelle spørgsmål. Deltagerne fordeler selv tingene, men der er altid frivillige til at hjælpe.
Når man har fordelt sine ting, så er der frit valg på alle hylder, og man må tage de ting, som andre har medbragt. Ganske gratis. Mange giver mere, end de tager med hjem igen, og derfor er der plads til at folk, der har brug for det, tager mere end de har givet.
Når markeder er slut, sørger de frivillige for at pakke det overskydende væk, og ofte har vi en aftale med Kirkens Korshær om, at de henter resten. De har kapacitet til at fordele resten i deres butikker og til andre lande og derfor går meget lidt til spilde.
Hvorfor er der brug for byttemarkeder?
Der er brug for markederne for at vise folk, at det kan være let at genbruge, og at det også kan gavne en selv lige nu og her. Rigtig mange ting ville være endt i storskrald, selvom de stadig virker. Byttemarkeder fanger de ting, der er funktionelle, men ofte ikke har værdi nok til at blive solgt på loppemarked eller på den blå avis. Byttemarkeder fanger de mennesker, der ikke har nok ting til, at de vil have en stand på et loppemarked, ikke gider besværet med at sælge, eller af forskellige årsager fravælger at støtte mange af de store foreninger, der arbejder med genbrug. Mange giver også udtryk for at de vil se, hvor tingene ender, mens andre bare ikke kan lide at give ting væk, uden at få noget igen.
Vi, der arrangerer markeder, vil gerne frem til et affaldsløst samfund, og et af skridtene er at bruge ting, til de er slidt op. På byttemarkederne oplever vi, at der kommer op til 6,5 tons ting ind på de 4-6 timer, markedet har åbent og der er altid kun 200 kg tilbage, som efterfølgende gives til genbrug. 20 - 30 kg ender måske som affald, fordi folk indleverer ødelagt tøj. Det vil sige at omkring 6,3 ton ting, får nye ejere.
Hvordan er responsen på byttemarkeder?
Folk er så glade for at deltage! Og derfor har vi også rimelig let ved at finde frivillige, der vil bruge et par timer af deres dag til at hjælpe. Der er rig mulighed for at opleve glædesrus på et byttemarked. Der er så meget taknemmelighed! Taknemmelighed over at nogen, vil stable det på benene, over de frivillige der har styr på det, over alle de mennesker, der giver ting væk. I starten var vi bange for, om nogle ville hamstre, tage mere end de gav og om der ville være ting nok. Faktisk oplever vi det modsatte, at folk elsker at give og at nogle kan stå i timevis med en kop kaffe og nyde andres glæde, når deres ting bliver afhentet.
Folk deltager af mange forskellige grunde. Nogle vil spare penge, nogle vil være bæredygtige og andre kommer fordi det er en hyggelig begivenhed med mulighed for at snakke med nogle fra lokalområdet. For lange de fleste er det lidt af hvert. Ved at ramme ind i noget der både er socialt, miljøvenligt og økonomisk tror jeg, at byttemarkeder kommer til at brede sig endnu mere.
Byttemarkeder på nettet
Blog
Facebook Århus
Facebook Odense
Facebook København
Share your closet
Har du bunkevis af lækkert tøj i skabet, der bare aldrig kommer på? På
kan du låne andres tøj og udlåne dit eget i et stort fælles virtuelt klædeskab.
Maria Lindebæk Nielsen & Kristian Pinholt
Stiftere af Share Your Closet
Hvordan fik I ideen til SYC?
På bøjlerækkerne i vores klædeskabe hænger Henrik Vibskov, Won Hundred, Samsøe&Samsøe side om side med diverse vintage fund. Alt sammen lækkert tøj som desværre alt for ofte kun bliver taget i brug enkelte gange, fordi kjolen var indkøbt til en særlig lejlighed, eller fordi snittet eller farven alligevel ikke klædte os. En rundspørge i venindeflokken afslørede samme tendens. Ofte er det dyrt og endda spritnyt tøj, der får lov at hænge ubrugt hen. Et sindssygt ressourcespild, som råber på forandring. Derfor tænkte vi, at alt det tøj skal ned fra bøjlerne, samles i en fællespulje og tages i brug i et gigantisk, virtuelt walk in closet.
Hvad går konceptet ud på?
Konceptet er simpelt: I Share Your Closet kan du dele og låne tøj og accessories.
For at være medlem og få adgang til det store klædeskab, skal du dele noget fra din egen garderobe – tøj, sko, tasker eller smykker.
1. Når du har uploadet dit bidrag til det fælles klædeskab, og det bliver lånt af de andre brugere, så optjener du låneklip, som du kan låne tøj og accessories for.
2. Når en bruger af klædeskabet for eksempel ønsker at låne en kjole af dig, så sender du den af sted til hende. Hun kan så låne den i en måned, og hun skal sende den videre til den næste, der ønsker at låne den. Tøjet er hele tiden i cirkulation og ligger hos brugerne, indtil en ny bruger ønsker at låne tøjet. På den måde sparer vi portoudgifterne og fysisk lagerplads.
Du modtager ét klip, hver gang dine ting udlånes, og det koster dig ét klip at låne.
Hvad Share Your Closet indeholder, er op til brugerne selv. Alt kan deles, men det er kun det, der udlånes, der giver klip. Så det kan altså bedst betale sig for dig, at du deler de gode sager fra dit klædeskab, så du optjener mange klip. Der sidder ingen dommere og vurderer, hvad der er god stil og flot nok til at blive delt, det er op til brugerne selv.
Du bestemmer selv, hvor lang tid du ønsker at udlåne dit tøj, og du kan til hver en tid hjemlåne eget tøj eller trække det ud af fællesskabet, hvis du ikke længere ønsker at dele det.
Hvordan er "Share your closet" blevet modtaget?
Konceptet er blevet modtaget super godt, og vi hører kun positive tilkendegivelser fra vores brugere, der både udtrykker glæde ved at andre får gavn af deres delte tøj og i høj grad begejstres, når postkassen tømmes, og der ligger en fin pakke med en ny kjole. Flere brugere skriver små hilsner til hinanden og ønsker god fornøjelse med lånet. Se, det er jo hyggeligt.
Vi har også på ganske kort tid fået rigtig mange fans på Facebook, der følger med i, hvad der ligger i klædeskabet, inspireres af vores modeindlæg og bliver opdateret om de sidste nye tendenser inden for bæredygtig mode og den byttetendens, som vi med Share Your Closet har skrevet os ind i.
Vi er i en tid, hvor mange gerne vil bidrage til en bæredygtig mode og reflektere over forbrugsvaner. Vi kvinder kender jo alle behovet for at få nyt, og med Share Your Closet har man altså muligheden for hele tiden at forny garderoben uden at slå hul i økonomien og uden at belaste miljøet yderligere. Du forlænger nemlig tøjets levetid og undgår ressourcespild til ny produktion.
Find share your closet
Nabokassen
Har du købt mere mad end familien kan nå at spise? Eller har du lavet dobbeltportion af din livret? På nabokassen.dk kan du hente inspiration til at dele din mad med dine naboer, i stedet for at smide den ud.
Kristian Petersen
Kok, madblogger og medstifter af nabokassen.dk
Hvordan fik du ideen til nabokassen?
Ideen kom faktisk fra min kone, der efter at vores ene nabo, havde leveret boller i en kasse til os. Min kone bagte så en kanelkage, hvor vi leverede 1/2 af kagen til vores nabo og sagde at det kunne være hyggeligt med sådan en nabokasse.
Da vi fik vores kasse tilbage, var den fyldt op med hjemmelavede bolsjer og havde fået navnet "nabokassen" .
Lige nu er vi tre huse, der leverer til hinanden. Vi bor på samme gade i et meget lille lokalsamfund.
Hvad gør I rent praktisk?
Først og fremmest så er det ikke al mad, vi deler ud. For det meste er det, når vi bager. Vi har 2 plastikkasser med låg, som vi pakker og deler til vores 2 naboer.
Et eksempel er, når vi har bagt en ordentlig omgang boller, så bager vi til os selv, og vores naboer, pakker dem ned i kasserne og afleverer dem. Så er kasserne hos de respektive naboer, der så sender kassen tilbage, måske med hindbærsnitter, eller en anden kage.
Vi har også fået rabarber tilbage fra naboens have, ligesom vi har sendt jordbær og salat af sted fra vores egen have.
Vi er endnu ikke kommet så langt som at videresende tilberedt mad, andet end boller, men vi deler det vi kan. Det kan være hjemmebagt eller hjemmedyrket - og det sjoveste er, at man aldrig ved hvad man får tilbage.
Hvad er dine fremtidsvisioner?
Jeg syntes det er svært at sætte fremtidsvisioner på, fordi jeg er bange for at lyde FOR ambitiøs. Først og fremmest gør vi det for at mindske vores madspild. Jeg er selv uddannet kok, blogger om mad og hader rent ud sagt at smide mad ud.
Jeg syntes desuden der er noget socialt ved at kunne "tilbyde" sine naboer noget der er hjemmelavet. Jeg kunne godt forestille mig en fremtid, hvor man i et boligkompleks på 3 sal, havde en kasse, hvor man delte ud af de ting man havde lavet.
Eller det lille samfund, hvor man kunne dele ud af det man har hjemmedyrket. Tit når man ikke selv at få bugt med alle de ting man har i en have, men frem for at gå ned og købe i supermarkedet, kan det kun være bedre at tilbyde naboen salat og selv få rabarber eller jordbær retur - og ikke skulle smide det ud, fordi man har sået for meget.
Find nabokassen:
Nabokassen.dk
Nabokassen på Twitter
Nabokassen på Facebook