Michelle Hviid
SPONSORERET indhold

Michelle Hviid: "Jeg nægtede at mærke mig selv, fordi jeg var bange"

Iværksætter Michelle Hviid om at blive skilt fra sin datters far, om at tale til sig selv gennem drømme og om at blive friet til med en ring i marehalm.

Af: Laura Dybdahl Andersen Foto: Søren Solkær
24. jun. 2020 | Livsstil | ALT for damerne

Hvad er det bedste råd, du vil give dine børn?

– Jeg bryder mig generelt ikke om at give dem råd. Jeg kommer sikkert til det, men jeg kan godt huske, hvordan jeg selv reagerede – og reagerer – på råd. Jeg håber, at jeg i stedet har vist dem gennem hele deres opvækst, at de skal tro på sig selv, gøre sig umage og kæmpe lidt mere, end de tror, de kan for det, de vil opnå i livet. Jeg håber, jeg har vist dem, at et værdifællesskab er vigtigere end værdier. At stempler i passet er vigtigere end renter.

Hvilken beslutning har du fortrudt?

– At jeg var så længe om at lade mig skille fra min datters far. Jeg vidste udmærket godt, at det var slut, og alligevel slog jeg mig selv halvt i stykker, fordi jeg ikke kunne finde ud af at give op. Jeg nægtede at mærke mig selv, fordi jeg frygtede, hvad der ville blive af mig. Men jeg kunne heller ikke få vejret i det liv, jeg havde skabt. Indimellem ville jeg ønske, at jeg valgte mine kampe lidt klogere, men det kan man jo ikke, før man kan se hele billeder i bagklogskabens ulidelige lys.

LÆS OGSÅ: Lotte Andersen: "Jeg var på et tidspunkt i mit liv ked af at ældes"

Har du en tilbagevendende drøm?

– Nej, men jeg lærer meget om mig selv i mine drømme. Jeg ved næsten altid, hvorfor jeg drømmer, som jeg gør. Jeg kan typisk drømme om en kujon, hvis jeg selv lige har været en kylling. Jeg taler helt klart til mig selv i mine drømme.

Hvad skal du prøve, inden du dør?

– Jeg skal se verden gennem mine børnebørns øjne. Jeg har set, hørt og smagt mere, end jeg kunne drømme om. Jeg vil gerne se mere og rejse med min mand, men jeg tror, at den store ting, jeg mangler at opleve i livet, er at se verden gennem et barnebarn. Jeg skal plukke mælkebøtter, uden jeg skal bekymre mig om pletterne på tøjet.

Hvornår har du nydt dit arbejde mest?

– Jeg har været god til at skabe et arbejdsliv, der fulgte mit hjerte og mit værdisæt, så jeg kender ikke rigtig til ikke at nyde mit arbejde. Jeg har aldrig haft en drøm om at være kendt, og oftest vil jeg helst være i fred. Men når dem, jeg elsker, ser, at jeg gør en forskel for andre, så er jeg ved at flække af stolthed.

LÆS OGSÅ: Carsten Bjørnlund: Jeg ville gerne have fået dette råd, da jeg var yngre

Hvis du kunne vælge frit, hvem ville du så helst tilbringe en dag sammen med?

– Altid min mand. Jeg er underholdt, udfordret, forkælet og har grineflip sammen med ham. Hvis jeg er heldig, bliver jeg kysset i søvn og vækket igen af et nyt.

Hvordan håndterer du vrede?

– Jeg bliver gal, så ingen er i tvivl, men så bliver jeg hurtigt god igen. Jeg har sværere ved at tackle tristhed. Der bliverjeg meget stille og eftertænksom.

Hvilken anden kvinde har inspireret dig mest og hvorfor?

– Min mor. Det lyder jo så banalt, men hun har fået alt ud af intet. Hun har fået en ferie for tre ud af en gammel havelåge af en cykel, og hun har fået en plads i byrådet ud af en uddannelse som hundeklipper. Hun kan få et måltid mad ud af en tomat og latter og handlekraft ud af noget, der egentligt var tragisk.

LÆS OGSÅ: Kvinder på toppen: "Mange kvinder er næsten for flittige og slider sig selv for hårdt"

Er der et karaktertræk, du misunder mænd for at besidde?

– Der er ikke nogen karaktertræk, mænd besidder, som jeg ikke også er i besiddelse af. Jeg tror, vi bliver begrænset mere af vores opvækst og omgivelser end af vores køn.

Hvad er det mest ligegyldige, du ejer?

– Alt. Jeg ejer intet, som i virkeligheden er vigtigt. Jeg ejer et dyrebart minde om et stykke marehalm, der blev bundet om min finger i et frieri. Det kan ingen diamant erstatte.

Anbefalet til dig