Kære brevkasse: Skal jeg gå fra min kæreste?

Hjemmets brevkasse

Jeg er en ung kvinde på 18 år, der bor sammen med min første kæreste, som jeg har været sammen med i fire år. Det, der splitter mig, er, at jeg ikke ved, om jeg skal gå fra ham. Jeg er nemlig kommet i tvivl om mine følelser for ham.

Det skal siges, at min kæreste er/har været misbruger af hash. Misbruget kom som et kæmpe chok, jeg fik først kendskab til det, da vi flyttede sammen for fire år siden. Indtil da havde jeg godt mistænkt, at der var noget galt, for jeg syntes, at han havde ændret personlighed og var meget sløv og ugidelig.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Jeg føler mig vraget af min veninde - og savner hende helt vildt

Min kæreste er igennem det sidste år gået fra at være den sødeste person, jeg har mødt, til en helt anden person, som jeg ikke længere føler, at jeg er tæt med. Jeg var så fascineret af ham og følte mig som den heldigste, da jeg scorede ham. Han var sådan en af de populære, som mange piger var vilde med.

På det seneste er alt dette bare faldet fra, han er blevet smidt ud af sit gymnasium, ser ikke sine venner, går ikke op i sig selv, sover til mellem kl. 15-17 om eftermiddagen og er vågen hele natten, hvor han sidder foran computeren. Skal der gøres huslige pligter, beklager han sig. Det hele har bare gjort, at jeg har direkte mistet lysten til ham.

Vi har flere gange været utroligt tæt på at afslutte vores forhold på grund af hans misbrug, fordi jeg har gjort det meget klart, at jeg ikke vil være en del af det og ikke have det i vores hjem. Lige nu er det så computeren, han sidder foran konstant. Spørger jeg, om vi skal tage ud at lave noget, gå i biografen, gå en tur, besøge mine forældre eller hans, er svaret altid, at det gider han ikke.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Vores søn nægter at flytte hjemmefra

Havde du spurgt mig for et år siden, så ville jeg være sikker på, at vi både skulle giftes og have børn sammen, nu aner jeg ikke, hvad jeg skal stille op. Hvad synes du?

Vibeke Dorph Svarer

Tak for din mail, som jeg desværre har måttet forkorte en hel del her. Mens jeg læste, tænkte jeg, at du og din kæreste er frygteligt unge til at sidde i et så fasttømret forhold, som I gør nu. Oven i købet et, I har været i i fire år. Der er intet galt i det, jeg synes blot, at I lader til at leve utrolig voksne liv i betragtning af, at I begge er 18 år.

Om det kan være skyld i din kærestes barnagtige og umodne opførsel, ved jeg ik-ke. under alle omstændigheder lyder han som en fyr, du virkelig skal overveje, om du vil bruge ret mange flere kræfter på. For din kæreste lader til at være helt uden vilje til at tage ansvar for sit eget liv og som én, der er blevet lidt for dygtig til at lade andre om at gøre det for ham.

Ikke at ville tage ansvar for sit eget liv er også et valg. At din kæreste har røget for meget hash og nu lader til at have erstattet det med et computerspil, er et aktivt valg, han selv har truffet.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Jeg er dødtræt af at være mor for min mor

Derfor er det din opgave at finde ud af, om du har lyst til at tilbringe din dyrebare ungdom for ikke at tale om resten af dit liv sammen med et menneske, der frem for dit selskab foretrækker hash, spil, og hvad han nu ellers snubler over på sin retningsløse vej gennem tilværelsen.

Du skal også overveje, om du vil have en kæreste, du ender med at skulle være mor for, eller om du vil have en kæreste, der vil dig det bedste, altid er der for dig og som vil være dig en dejlig livskammerat?

Hvis jeg var dig, ville jeg nok vælge at komme videre – alene. Du har gjort, hvad du kunne, og du er alt for ung til at skulle agere barnepige for din kæreste. Så selvom det er svært og smertefuldt, så se at komme af sted. Det bliver ikke lettere at gå med tiden, og jeg er også fuldstændig sikker på, at du senere skal møde den søde, dejlige og pålidelige fyr, der fortjener en pige som dig.