Camping med æstetisk finesse: Lev som en dronning i naturen

Teltpløkkerne skal slås i jorden, toilettet er fælleseje, og liggeunderlaget er så tyndt, at det føles som at ligge på beton. Flere og flere danskere vælger camping fra til fordel for den nye rejseform glamping.

– Glamping kombinerer frihed med komfort, og det er vi simpelthen så klar til. Vi gider ikke lave pasta bolognese fra dåse og stå i kø ved fællestoilettet og deles om en vandhane for at vaske vandreudstyr op, for vores arbejdsliv er så krævende og hårdt, at ferien skal være et sted, hvor vi genoplader, forklarer Julia Lahme, der er etnolog og livsstilsekspert på tv.

Glamping er en glamourøs form for camping, hvor man ikke behøver give afkald på alle de moderne faciliteter, man omgiver sig med til daglig. Tilsat lidt ekstra luksus. Typisk indebærer det, at man har elektricitet, rindende vand, en seng at sove i og sågar, at der er nogen, der serverer mad for en.

LÆS OGSÅ: Aktiv danmark: Fem fejl på ferien – og hvordan du undgår dem

– Glampister har ligesom campister en drøm om at komme tættere på naturen, men samtidig har de ikke lyst til at ligge på et hårdt underlag og have myrer kravlende rundt på sig. De vil gerne sove i en ordentlig seng og have champagnen inden for rækkevidde. De vil gerne føle, de er en del af naturen, men det skal foregå under ordnede forhold, fortæller Bodil Stilling Blichfeldt, der er lektor på Syddansk Universitet og forsker i campingkulturen. 

Fremfor overophedede nylontelte og trange campingvogne ferierer glampisterne i ventilerede luksustelte med fast gulv, lyskæde-pimpede autocampere og eksotiske træhytter. Og det er typisk børnefamilier og forelskede par, der higer efter ekstravagante rammer, når det endelig er ferietid.

– Jo mindre modstand man har i sit hverdagsliv, jo mere ekstreme bliver ferierne. Hvis man er en rig finanstype med to sekretærer og tre au pairs i kælderen, så synes man, det er en rigtig god idé at skyde bjørne fra et lille telt i Canada. Hvis man lever et ganske almindeligt børnefamilieliv, hvor der hver anden uge er en, der har lus, og hver anden uge er en, der har børnesår nede i børnehaven, og man skal nå at lave fiskefrikadeller til kl. 17.23, for ellers bryder helvede løs, så vil man gerne skamforkæles i sin ferie, siger Julia Lahme.

Selv badeværelset er med bruser, håndvask og varmt vand. Foto: Kit Lytjohan og Glamping Hub @glampinghub. 

Fred er det nye sort

Danskerne har i mange år været en ivrig campingnation, men de senere år har campingindustrien kæmpet med et noget støvet image, forklarer Bodil Stilling Blichfeldt. Især de yngre generationer har svært ved at forlige sig med tanken om en ferie i hoppeborgens og grillpølsernes tegn.

– Mange har helt klart et billede af en campingkultur, hvor folk sidder på række med deres campingvogne i deres små fortelte. Dem, der ikke tager på camping, forbinder campingkulturen med matchende joggingdragter og kvinder uden makeup, der løber rundt og bytter Familiejournal. Selvom det jo er de små børns paradis, er man meget tæt på andre, og det kolliderer med forestillingen om, at vi gerne vil ud og være os selv i naturen. At vi vil have fred og ro.

LÆS OGSÅ: Er du træt af kulde og mørke? Vi giver dig syv billige destinationer med solrige sandstrande

Den unge generation gider ganske enkelt ikke spilde deres dyrebare ferietid på halvlunkne dåsebajere og halvlunkne oplevelser. Dem er der rigeligt af i hverdagslivet.

– Engang arbejdede man hele året kun afbrudt af tre ugers sommerferie. Den sparede man op til hele året, og dengang var missionen for rigtig mange at slappe af i solen. Derfor blev charterferien enormt populær, for der skulle man ikke røre en finger. I dag er den knappe ressource ikke længere økonomi, men tid, og vi er meget mere bevidste om, hvad vi gerne vil med vores ferie. Er det parforholdet, der trænger til at blive tanket op, er det relationen til ens børn, eller har man brug for at komme i kontakt med sig selv?, siger campingforskeren.

Flugten fra de andre

Det kan virke paradoksalt, at glampisterne søger ud i naturen, når de egentligt ikke rigtigt orker den. I hvert fald ikke den primitive del. Men i takt med at flere og flere danskere er flyttet til byerne, er naturen blevet et eftertragtet helle, man dyrker, når man har fri, fortæller Bodil Stilling Blichfeldt.

– For folk, der bor i byen, kan det have en næsten terapeutisk effekt at komme ud i naturen. At se duggen på græsset, solen stå op og høre fuglene pippe. Det er en ferieform, der lægger op til, at man går offline og dyrker nærværet. Det er den mere kompetencekrævende del, der kræver lidt flere kraftanstrengelser, glampisterne helst undværer. Nøjagtigt som de adelige gjorde i starten af 1900-tallet, fortæller etnologen.

– Man har et entourage med, der bærer ens tasker og skaffer vand, og så er det jo nemt nok at være på safari eller bestige et bjerg. Tidligere var det et kvalitetsstempel, når danskere i hobetal søgte tilflugt på den samme europæiske solplet. I dag er der nærmest gået sport i at finde de mest mennesketomme afkroge af verden. Vi vil nemlig for alt i verden have unikke oplevelser, forklarer Julia Lahme.

LÆS OGSÅ: Tag på madeventyr: 6 anderledes måltider, du skal prøve i Rom

– Vi har ikke lyst til at rejse i andres fodspor, og vi bliver så skuffede, når vi møder en turist. Der er prisen en rigtig god måde at slippe væk fra de andre på, og glamping er væsentligt dyrere end camping. Det kan godt være, at din veninde også har været i Marrakech, men du har været det helt perfekte sted ude ved Atlasbjergene, hvor du blev aet med en påfuglefjer. Det er dét, der tæller.