Europa har fået en gin-spa
SPONSORERET indhold

Europa har fået en gin-spa - og vi kan ikke få armene ned

På få år har drinks med gin fået kæmpe popularitet blandt danskerne. Hvis du er en af dem, der ikke kan få nok af gin, så er der godt nyt. Europas nye gin-spa giver dig nemlig mulighed for at nyde en afkølet drink, mens du forkæler huden med sunde urter.

Af: Emma Kleist Christensen Foto: Getty images
12. feb. 2018 | Livsstil | ALT.dk

Forestil dig en afslappende spa-dag, hvor du får ordnet negle, får masseret fødder og bader i velduftende olier. Og så forestil dig, at du samtidig har en Gin & Tonic i hånden.

Hvis det lyder som noget for dig, kan det være, at du skal lægge vejen forbi Gin Spa i Glasgow. Her har Europa fået sin første spa, hvor du kan drikker lækker gin, mens du forkæler krop og sjæl.

Det er skaberne bag den udsøgte Gin71, der har fået idéen til dette nye koncept, hvor alle kunder får en gin-drink, når de tjekker ind til en spabehandling.

Ikke nok med, at du kan drikke gin mens du er i spaen, så er hele spaoplevelsen også baseret på de urter, der giver gin sin krydrede smag. Kunder vælger ved ankomsten en følelse, de gerne vil opnå, fx glæde, aktivitet, afslapning, renhed eller detox, og derudfra får de en skræddersyet oplevelse med aromaer kendt fra nogle af de bedste gins.

Det betyder, at de produkter, der bruges til for eksempel ansigtsbehandling og massage, dufter af nelliker, lavendel, eukalyptus og pink grapefrugt.

Synes du også det lyder som den ultimative forkælelse? Så skynd dig at hive fat i veninderne og planlæg en tur til Glasgow.

Anbefalet til dig