Derfor er dating-tv så ekstremt

Nyt nøgendating-program er deprimerende tv. Sådan lød dommen fra ALTfordamernes.dk's klummeskribent, efter TV3's nye datingsatsning "Adam og Eva" var rullet over skærmen første gang. Kort fortalt bliver en nøgen kvinde og en lige så nøgen mand sat i land på en øde ø, hvor efter de skal finde ud af, om de er noget for hinanden. Det er det ene af to datingprogrammer, der lige nu sendes i den bedste tvtid.

Konkurrenten Kanal 4 har netop haft premiere på "Det perfekte match", hvor en gruppe singler skal bo sammen og igennem en programrække forsøge at gennemskue, hvem der er deres perfekte match. Et hold eksperter har forinden parret dem ud fra, hvem de set med videnskabens tykke briller passer sammen med. De ved bare ikke selv, hvem der videnskabeligt set er deres perfekte partner.

Danskerne elsker datingprogrammer. Eller, måske rettere: De danske tv-stationer vil gerne have os til at elske datingprogrammer. I efteråret sendte Danmarks Radio anden sæson af "Gift ved første blik", hvor deltagerne som det første blev gift med deres partner, og derefter skulle finde ud af, om de kunne sammen. Og tidligere har andre programmer over datingtemaet som "For lækker til love" og "Singleliv" udgjort det for aftenunderholdningen.

- Det er jo en del af underholdningstv's dna, siger Henrik Palle der er tv-redaktør på Politiken.

Det hele startede med det amerikanske tv-show "The Dating Game" i 1965, fortæller han. En kvinde blev placeret bag en skærm, hvor fra hun skulle stille spørgsmål til tre mænd, hun ikke kunne se for til sidst at vælge hvem af dem, hun helst ville på date med.

- Det er 50 år med parring for åben skærm, siger Palle.

Vildere og vildere for hver sæson
De datingprogrammer, der bliver sendt i tv i dag, er i højere og højere grad smeltet sammen med reality-tv-genren. Vi skal ikke bare se kvinden vælge manden, vi skal også se, hvad der sker på daten, hvad de laver agerer, når de er private og intime, og sidst men ikke mindst: de skal have udfordringer og kastes ud i uvante situationer.

- Hvis du tænker på de første realityprogrammer som "Big Brother", var det forholdsvis fredsommeligt, nærmest bornert. I dag, hvis der ikke er bare patter og blowjobs for rullende kamera, så er det et kedeligt program. Da man startede med at sende datingprogrammer i 1960'erne har det været relativt frækt, at man italesatte forestillingen om en seksuelt udfarende kvinde, der valgte mellem nogle mænd, der var til rådighed. Man kan ikke bare blive ved med at have deltagere i sådan en plisseret nederdel og bobbysokker længere. Der må mere til. Nu skal de være nøgne, siger Henrik Palle og fortsætter:

- Lige som man inden for idrættens verden hele tiden skal løbe hurtigere og springe højere, er det lidt det samme med fjernsyn. Det skal hele tiden være lidt vildere end sidst. Vi har jo afsøgt alle grænser i det der datingunivers. Næste sæson finder de på noget, der er lidt vildere.

Ifølge Kirsten Drotner, der forsker i medier på Syddansk Universitet, handler det om, hvad tv-producenterne regner med, der vil sælge:

- De fleste af de her datingprogrammer bliver sendt på kommercielle kanaler, der skal profilere sig og er i konkurrence med de øvrige kommercielle kanaler. Og så gælder det om at finde på noget, de andre ikke har fundet på, siger hun og forklarer, at grænserne for, hvad der kan sendes i tv, hele tiden rykkes.

Giver dig noget mellem ørene
Ekstremt, vil nogen måske kalde det. Men det er umiddelbart ikke et ord, tv-stationerne selv vil bruge i forbindelse med datingprogrammerne.

- Vi synes ikke, det vi laver er specielt ekstremt. Vi har bare vendt hele datingprocessen om, siger Søren Hedman, der er pressechef på TV3, som sender "Adam og Eva".

- Vi bliver nødt til at erkende, at mange unge mennesker dater med hinanden, og så ender de med at tage tøjet af. Her har vi valgt at vende det om for at se, hvad sker der, hvis folk møder hinanden, starter med at være nøgne, og først bagefter finder ud af, hvem hinanden er, siger han og forklarer, at han mener, det er et spændende eksperiment, fordi det får seere og deltagere til at tænke over, hvilke signaler de sender, når de har tøj på, i forhold til, når de er nøgne.

- Jeg tror, det kan være med til at højne interessen, at man sætter det lidt på spidsen, siger han.

- Det råber op, skaber opmærksomhed, gør, at folk får set det og forhåbentligt også får mere mellem ørene end at bare at få set nogle nøgne mennesker.

Ifølge Maiken Wexø er programchef på SBS, der ejer bl.a. Kanal 4. Hun kalder de uvante situationer, datingdeltagenre bliver udsat for, for "filmisk dramaturgi", der skal få deltagerne til at træde i karakter.

- Hvor man i gamle dage har kunnet slippe afsted med at lave tv, hvor der var væsentligt mindre på spil for deltagerne, har vi i dag ikke samme publikum med mindre, der er noget på spil for de mennesker, der medvirker. Det er noget, der kommer med en fiktionsdramaturgi, siger hun.

- Det giver deltagerne mulighed for at udkomme med deres personlighed. Mennesker, der bliver portrætteret med hele deres personlighed med alle dens facetter, og hvor vi også ser sprækker ind til deres fejl og svagheder. Det er der, vi kan identificere os med dem.

Giv os hellere opfølgeren, hvor de bliver skilt
Men er det glæden ved at se andre finde lykken på skærmen, der får os til at tænde for de realityinspirerede kærlighedsprogrammer?

- Desværre tror jeg, folk hellere vil se nogen, der ikke finder lykken og evt. blive bekræftet i, hvis de selv er tilpas i et parforhold, at de "har det vel nok dejligt her, hvor de sidder". Og hvis de selv sidder og er småulykkelige og spiser Ben & Jerrys direkte fra bøtten, bliver de bekræftede i, at de ikke er de eneste, der ikke kan finde ud af det, siger Henrik Palle og fortsætter:

- Hvis der er nogen, der finder hinanden gennem et datingprogram, så håber vi på, at der et år efter kommer et opfølgende program, hvor de bliver skilt og ikke kan blive enige om, hvem der skal have den der Fiat Punto, de har købt sammen.

Selv om vi bliver bekræftede i, at vi da heldigvis godt kan finde ud af det der med at have en kæreste – i modsætning til deltagerne på skærmen – eller vi kan genkende os selv i deres til tider mislykkede jagt på den ægte kærlighed, handler det ifølge Kristen Drotner om, at vi synes den proces, de gennemlever, er spændende. Uanset, om vi tænker " godt det ikke er mig" eller "bare det var mig".

- Det har en klangbund i folks liv, siger hun.

- De færreste kommer til at rende nøgne rundt på en øde ø. Men det er de forhandlinger, der sker, hvad de siger, og hvad de gør snarere end resultatet, der er interessant.

- Hvis du ser på, hvordan det var i vores del af verden for en, to, tre generationer siden: Der blev mange færre skilt, og dem der blev skilt, blev skilt én gang. I dag er der mange, der har fere parforhold i løbet af et liv. Det er blevet en integreret del af et voksenliv, at man måske nok drømmer om den eneste ene, men man ved godt, at man finder flere eneste en'er, og det betyder, det er blevet en del af et voksenunivers at finde ud af, hvordan man begår sig på datingmarkedet.

Det er derfor, der er den interesse for datingprogrammer, mener Drotner.

Din guide til datingspillet
Det er sociolog Casper Høeg Radil, der forsker i bl.a. dating ved Københavns Universitet enig i. Ifølge ham kan datingprogrammerne nærmest bruges som vejledning i, hvordan man spiller efter datingspillets regler.

- Det er jo underholdningstv, og man skal huske på, det stadig er en genre, de spiller sig ind i en bestemt måde at underholde på. Det er de samme ting, man leder efter i kærlighedsprogrammer som i realityprogrammer. Det er det følelsesmæssige identifikation, man finder, siger Casper Høeg Radil, der desuden er en af eksperterne, der har været med til at parre deltagerne i "Det perfekte match".

Dating er stadig et forholdsvis nyt begreb i vores kærlighedsliv, og giver nogle andre muligheder for at møde en kæreste end tidligere, hvor vi har fundet hinanden på vores uddannelse, på jobbet eller gennem venner.

- Dating bliver et spørgsmål om at spille et spil med nogle fremmede brikker. Man har en helt anden forudsætning end den traditionelle måde at finde kærligheden på. Dating handler om at spille spillet godt, dating handler om at gøre på den rigtige måde. At date er i højere grad blevet en udforing, siger han og forklarer:

- Man vil gerne høre om andres erfaringer, suge viden til sig om, hvordan folk reagerer i forskellige situationer. Mange af de her programmer spiller en vigtig rolle for folk i forhold til at forstå, hvad er det for nogle ting, man kan gøre: Hvordan virker det her spil? Det er i høj grad noget, man skal lære sig.

LÆS OGSÅ: "Gift ved første blik" endte med kæmpe nedtur

LÆS OGSÅ: Derfor er singlemænd over 35 virkelige og ad bakke

LÆS OGSÅ: Kvinder er tiltrukket af men på deres egen alder, mænd er tiltrukket af 20-årige