Cecilie Frøkjær: Der er ikke EN celle i min krop, der har trang til det

”Det er jo indiskutabelt, at kvinder skal kunne gå på arbejde uden at blive chikaneret eller udsat for magtmisbrug og overgreb. Og det er helt indlysende en meget vigtig og relevant debat, selvom de konkrete sager er svære at tage stilling til, for man ville ønske, at man havde adgang til alle informationer. Det ligner i øjeblikket en svær situation for alle.”

Sådan svarer Cecilie Frøkjær i et interview i ALT for damerne, hvor hun bliver spurgt ind til, hvilke tanker hun har gjort sig om TV2 i relation til hele metoobølgen.

Hvordan oplevede du selv TV2 for 20 år siden?

”Den periode, det handler om, har jeg ikke været vidne til, for jeg havde ikke min gang på Kvægtorvet i Odense. Jeg blev ansat på det københavnske produktionsselskab, der lavede morgen-tv, så jeg har aldrig haft min hverdag på ”moderskibet”. Jeg har ikke – hverken som praktikant eller senere – følt mig krænket. Det skyldes muligvis, at jeg begyndte som studievært, og der bliver man ofte opfattet som øverst i hierakiet, og det er der en beskyttelse i. Så jeg har ikke været et target. Men er der foregået ting rundt om ørerne på mig, som jeg ikke har opfattet? Ja, formodentlig. Har jeg hørt om overgreb, som jeg ikke har reageret på? Nej. Har jeg hørt om ting, der ikke var i orden, og som jeg ikke har reageret på? Nej. Men altså, det siger jeg jo med den bevidsthed, jeg har i dag. Jeg tror ikke, at jeg har hørt om noget, jeg skulle have reageret på. Men jeg er selvfølgelig rystet over det billede, der har tegnet sig af, at unge kvinder øjensynligt er jaget vildt i flere mediehuse – og i andre brancher – i Danmark. På baggrund af de mange underskrifter fra kvinder og diverse interne undersøgelser er der jo ingen tvivl om, at der er behov for at tage et opgør med den måde, kvinder er blevet og stadig bliver behandlet på. Jeg har en datter på 16, og er jeg glad for, at der bliver kigget på det her nu? Ja!"

Læs også: Klumme om #metoo: ”Det er tydeligt, at der er forskel på generationerne”

Taler du med din datter om det?  

”Ja, det har vi selvfølgelig snakket om. Og hun følger jo med. Heldigvis har jeg indtryk af, at det er nogle virkelig selvbevidste, stærke kvinder, der er på vej ud i verden nu.”

Jeg har ikke set dig blande dig i den offentlige debat om de her ting?

”Jeg er for tyndhudet. Simpelthen. Jeg har en kæmpe respekt for dem, der indgår i samfundsdebatten og er med til at flytte tingene, men jeg har det svært med at gøre det selv. Man kan helt uforvarende komme til at sætte en fod forkert, og jeg er ikke interesseret i hverken at støde nogen eller blive skydeskive. Jeg har altid holdt mig fra alle former for offentlig debat. Jeg skriver ikke indlæg og kronikker, jeg har ikke engang en facebookprofil, for jeg er virkelig dårlig til hård tone. Jeg er heller ikke specielt diskussionslysten, tværtimod, jeg er meget konsensussøgende. Det var måske også derfor, at jeg fra starten af min karriere vidste, at jeg ikke skulle være nyhedsjournalist. Jeg ønsker ikke konfrontationen. Jeg søger samtalen og forståelsen, både privat og arbejdsmæssigt. Der er ikke EN celle i min krop, der har trang til at tage en debat offentligt og battle og blive skældt ud. Det går simpelthen for meget i blodet på mig på den forkerte måde. Der er så måske ikke så meget ”kapow” i at vælge den vej, men dialog er også et vigtigt budskab efter min mening.”

Læs resten af det store interview med Cecilie Frøkjær HER.