Min mands familie håner mig

Hun er meget religiøs og ekstremt kontrollerende. Selv kommer jeg fra en åben familie, der altid har sat en ære i at respektere folks forskelligheder. Den respekt har jeg også forsøgt at vise min svigermor. Hun har så alligevel altid anklaget mig. Blandt andet har hun beskyldt mig for, at jeg ikke passer mit hjem, at jeg vejer for meget, og at jeg er en luder, fordi jeg ikke vil bære tørklæde.

I starten anede min mand intet om, hvordan min svigermor behandlede mig, for hun nedgjorde mig kun, når han ikke var til stede. Da han opdagede det, fik han sagt fra, og i dag har vi ikke kontakt med hende.

Desværre har jeg heller ikke længere et godt forhold til min mands søskende. Jeg støttede i sin tid min mands søster i at gøre sig fri af sin mors kontrol, da hun holdt op med at bære tørklæde og begyndte at leve sit eget liv. Alligevel har hun i dag taget afstand fra mig, hun går stadigvæk ikke med tørklæde, men hun er meget dominerende og minder om sin mor.

Min mands lillebror taler ned til kvinder. Han synes, det er underligt, at min mand også laver mad. Når jeg forsøger at forklare ham, at herhjemme deles vi om tingene, så håner han mig. Problemet er, at mens min mand ønsker at bevare et godt forhold til sine søskende, så magter jeg dem ikke. Jeg er træt af at omgås mennesker og være i et miljø, hvor der ingen respekt eller anerkendelse er. Min mand og jeg skændes om hans familie, vi har talt om skilsmisse, men jeg elsker ham så højt, så jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op?

Vibeke Dorph råder til at koncentrere sig om sin egen familie

Det kan da godt være, at din svigermor påstår, at hun er et religiøst menneske, men hun lyder nu til at være det modsatte. For jeg sporer hverken næstekærlighed eller respekt for andre mennesker i hendes opførsel. Tværtimod. Hendes hang til at ydmyge dig vidner om, at hun er et psykisk usundt og grænseoverskridende menneske. Den slags mennesker skal man enten holde sig langt væk fra, eller også skal man sætte dem grundigt på plads. For hos dem er venlighed lig svaghed.

Det er nok også derfor, at din svigermor har honoreret din overbærenhed ved kun at optrappe sin dårlige opførsel. Jeg forstår således godt, at du holder dig fra hende, men med tiden håber jeg dog på, at du får modet til at sætte hende på plads. For du skal huske på, at det er dig, der har fat i den lange ende. Du gør alt det rigtige, alt det der peger frem for både dig selv og din datter. Det er din svigermor, som lever i en mørk fortid, som hun også gerne vil spærre dig inde i.

Når det så gælder din mands søskende, så synes jeg, at det er synd for jer alle, hvis din svigermor også her skal få lov til at spøge og skabe spild. For det er jo klart, at hendes børn er præget af at være vokset op med en mor med et så forkvaklet livssyn. Jeg vil derfor råde dig til at være mere large overfor dem end overfor din svigermor, for jeg er ret sikker på, at det, du oplever som en kritik fra deres side, i virkeligheden handler om, at de føler sig truet af dig, fordi du har gjort dig mere fri, end de selv har været i stand til.

Prøv derfor at være lidt rummelig her, for det er din mands familie. I det hele taget bør du og din mand bruge jeres tid på at støtte hinanden i stedet for at spilde den på at diskutere skilsmisse og andet vås. I har jeres at slås med, ja, men det er jer, der gør det rigtige. Det er jer, der har de gode kort på hånden, så koncentrer jer i stedet om at spille dem bedst muligt.