Jeg føler mig kvalt i mit ægteskab

Spørgsmål om mand, som er ved at gå i stå

Jeg er en kvinde på 65 år gift, der er gift med en mand, som er 10 år ældre end mig. Vi har været sammen i snart 40 år og har tre børn og flere børnebørn. Jeg er førtidspensionist, og han er folkepensionist. Vi bor i et stort hus med have, som min mand tidligere tog sig godt af. Vi har det sådan set godt, men min mand er ved at være gammel. Han griser, når han spiser, han sjusker med sig selv og er ved at gå helt i stå. Jeg skal huske ham på at tage rent tøj på og klippe negle. Han passer heller ikke haven ordentligt, for han har mistet interessen. 

LÆS OGSÅ: Hvad stiller jeg op med min nærige mand

Jeg har på det seneste i den grad fået lyst til at bo for mig selv, men er det sagen at blive skilt i vores alder? Jeg har kun venskabelige følelser for ham. Når jeg foreslår, at vi laver noget sammen, lyder hans svar: "Hvorfor det?" Eller: "Det gider jeg ikke." Vi plejer at tage ud med campingvognen et par gange om året, men det kan jeg ikke mere på grund af mit helbred, og han vil ikke være fastligger. En gang om året har vi rejst sydpå, men det har jeg mistet lysten til. Jeg føler, at jeg bliver kvalt sammen med ham. Jeg har selv gode veninder, som jeg ses med, og jeg forsøger at samle venner og familie her, så ofte jeg kan. Min mand vil ikke tale om følelser, så hvad skal jeg stille op? 

Vibeke Dorph råder til at tale med manden og give kærligheden en chance

Naturligvis kan man blive skilt i jeres alder. Jeg synes dog, at det ville være synd at tage det skridt, før du har forsøgt at ændre på tingenes tilstand. I to har været sammen i mange år, når jeres ægteskab har holdt så længe, så må der også være en samhørighed og kærlighed imellem jer, som det ville være ærgerligt at kaste over bord, uden at du i det mindste først har forsøgt at ændre på tingenes tilstand.

LÆS OGSÅ: "Jeg føler mig låst fast i det klassiske parforholds-setup"

Selvfølgelig kan du ikke lave om på, at din mand er blevet ældre, sådan som vi allesammen bliver det, men at jeres ægteskab skal føles som en sovepude, kan jeg da godt forstå, du ikke kan leve med. Det synes jeg, du skulle fortælle din mand. Ikke som en anklage, for du har selv et ansvar for tingenes tilstand, og anklager og bebrejdelser fører aldrig nogle gode og konstruktive steder hen. Fortæl ham hellere om den tristhed og lettere fortvivlelse, jeg fornemmer i din mail. Sig til ham, at du er ked af, at han sjusker så meget med sig selv. Fordi han er fyldt 75, kan han godt gøre noget ud af sig selv, både for sin egen, men da også for din skyld. Sig også, at du savner, at I laver noget sammen, som I begge magter og har lyst til. Par i ægteskaber med mange år på bagen har hang til at tage hinanden for givet. Det er da også rart at leve med et menneske, hvor man kan være, den man er, men et ægteskab kræver også, at man gør noget ud af sig selv og hinanden, ellers dør det. Er din mand fuldstændig uforstående og uinteresseret i at lave tingene om, så er du i din gode ret til at gå, men giv dog den kærlighed, der har været der i så mange år, en chance til, før du gør det.