Jeg bliver kvalt i min kærestes jalousi

Spørgsmål om jaloux og kontrollerende kæreste

Jeg er en kvinde på 30 år. Jeg bor med min kæreste, som jeg har kendt i 14 år, og vores to små børn. De sidste fire år har min kæreste været meget jaloux, og jeg føler ikke, at han stoler på mig. Han stiller mig spørgsmål om min gøren og laden 500 gange om dagen.

Jeg kan ikke tale med andre mennesker, uden at han udspørger mig bagefter, selv når det er mine egne børn, jeg taler med. Jeg kan ikke gå på toilettet om natten, uden at der bliver sat spørgsmålstegn ved det. Han bliver også sur, hvis jeg smiler til folk, eller hvis jeg griner af noget, de har sagt. Han beskylder mig for at flirte med andre mænd. Han vil altid vide, hvor jeg er, og hvornår jeg er tilbage igen.

LÆS OGSÅ: Hans ekskone saboterer vores forhold

Min kæreste har ikke altid været sådan. Det startede på en ferie, hvor han syntes, at jeg talte for meget med min søsters mand, som jeg altså har kendt, siden jeg var 12 år gammel! Her gik han helt amok og beskyldte mig for at svigte vores børn og flirte.

Det skal siges, at min kæreste har oplevet utroskab via sine forældres ægteskab, hvor det kom frem, at hans far havde haft et forhold med en anden kvinde. Jeg ved ikke, om det er det, der ligger til grund for hans opførsel. Lige nu er det som at bo i et fængsel, min kæreste bliver aggressiv og verbalt angribende, når jeg forsøger at konfrontere ham med hans jalousi, han kan dog til tider godt indrømme, at han har et problem, men det er helt glemt dagen efter. Hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til at vende fokus mod kæresten

Det løb mig køligt ned ad ryggen, da jeg læste din mail. For din kærestes adfærd kan ikke beskrives som andet end sygelig. Han er overdreven mistroisk overfor dig, og når han tilmed bliver aggressiv, når I diskuterer det, så er der blandet en cocktail, der mildt sagt er giftig at drikke af.

For en ting er, at din kærestes åbenlyse problem med jalousi, noget andet er, at han ikke tager problemet på sig, men gang på gang tværer det af på dig ved at udspørge dig og opføre sig sygelig mistroisk. Det kan da godt være, at han har haft ubehagelige oplevelser med utroskab via sin far, men det har intet med dig at gøre, det er hans problem og hans opgave at få det problem løst.

Nu lyder det så til, at din kæreste godt kan angre sin opførsel, men at denne anger ikke stikker dybt. For han starter jo rask væk forfra dagen efter. Var din kæreste en "sund" mand, der døjede med jalousi og mistro, så ville han angre sin opførsel dybt, men det gør din kæreste ikke, og det gør mig bekymret for, at han måske har en seriøs brist af en slags, som det ikke er sundt at være i nærheden af.

LÆS OGSÅ: Jeg kan ikke slå min eksmand ud af hovedet

Den eneste løsning, jeg ser, er, at du stopper med at spille med på din kærestes syge lege. Du skal stoppe med at forsvare dig eller svare ham, når han udspørger dig og i stedet vende fokus mod ham og kræve et svar på, om han selv synes, hans opførsel er normal? For din eneste vej ud af det her helvede er, at din kæreste indser, at hans problem med jalousi kun er hans, og at han i den grad har brug for professionel hjælp til at komme det til livs.

Vil han ikke det, så så kan det kun gå for langsomt med at komme væk fra ham, for så er der ingen udsigt til, at tilværelsen bliver tålelig for hverken dig eller dine børn.