Skal jeg satse på forholdet til min kollega?

Spørgsmål om forhold på arbejdspladsen

Jeg er for et stykke tid siden blevet kæreste med en kollega fra en anden afdeling på mit arbejde. Jeg er i midten af 20’erne, mens han er ti år ældre og lige kommet ud af en skilsmisse. Vi er milevidt fra hinanden i personlighed. Jeg er reserveret og tilbageholdende, mens han er udadvendt og meget sprudlende og typen, der tiltrækker sig meget opmærksomhed.

Min gode veninde startede i min kærestes afdeling lige før, vi blev kærester. Jeg hjalp hende til jobbet. Nu er min kæreste og hun blevet rigtig gode venner og går ud sammen med nogle andre fra deres afdeling, de inviterer aldrig mig med. Problemet er, at min veninde elsker opmærksomhed fra mænd, selvom hun har en kæreste. Til vores julefrokost syntes jeg, at hun var for meget over min kæreste, men på det tidspunkt vidste hun ikke, at vi var sammen. Efter at de er begyndte at gå ud sammen, har jeg haft det utroligt dårligt, da jeg ved, at hun altid får, hvad hun vil have fra det modsatte køn. Hendes nuværende kæreste gaflede hun også fra en anden kvinde, hun kendte.

LÆS OGSÅ: Bliver min gifte elsker nogensinde min?

Jeg vil så gerne stole på dem begge to, men deres grænser for, hvad der er i orden mht. til at danse tæt og flirte er meget længere væk end mine. En kollega spurgte mig, om de ikke var for meget, da vi sidst var til firmafest. Jeg har både snakket og skændtes med min kæreste om det. Han siger, han endelig har fundet nogle venner og kollegaer, han kan skabe sig tosset med. Han siger også, at han nok skal prøve at tænke over det fremadrettet, men at han ikke vil være i et forhold, hvor han skal lave om på sig selv, og at jeg må stole på, at han er i stand til at sige fra. Alligevel har jeg en sten i brystet, der holder mig vågen om natten. Skal jeg acceptere, at han er, som han er og se tiden an med fare for igen at blive ked af det til næste firmafest, eller skal jeg erkende, at vi er for forskellige og trække mig fra vores forhold?

Vibeke Dorph om begrænsninger og bekræftelse

Jeg vil helst ikke fortælle dig, hvad du skal gøre, men jeg kan fortælle dig, hvad jeg tænkte, da jeg læste din mail. Du skriver, at din kæreste er udadvendt og festlig, mens du selv er mere reserveret. Det kan være fint med modsætninger i et forhold, men hvis de modsætninger resulterer i jalousi og smerte, så har jeg svært ved at se idéen i det. Meningen med et forhold er vel, at vi styrker og støtter hinanden, ikke at vi slider hinanden følelsesmæssigt ned, og det lyder det til, at du bliver i øjeblikket.

Samtidig har jeg lidt svært ved at forstå din kærestes prioriteringer. Hvorfor er det lige, at alt det sjove skal ske sammen med din veninde og andre, men helst uden dig? Er du måske den trygge havn, han kan vende hjem til, når bølgerne er gået højt, og der har været sjov og ballade nok? Hvis ja, er det den rolle, du har lyst til at have? Er det sådan et forhold, du har lyst til at leve i?

Jeg forstår heller ikke helt din kærestes reaktion, når du fortæller ham om din i mine øjne helt forståelige usikkerhed over for din veninde. Hvorfor skal han partout stadigvæk ud og feste med hende uden dig, når han ved, hvor usikker og ked af det, det gør dig? Selvfølgelig skal vi ikke begrænse hinanden i at have det sjovt med andre mennesker, men når jeres forhold er så nyt, og hun har den historie, som hun har, så synes jeg godt, at han kunne være mere opmærksom på dig og jeres forhold i stedet for at have så utrolig travlt med at feste videre.

LÆS OGSÅ: Jeg føler mig så svigtet af min veninde

Jeg har personligt aldrig syntes, at det var rart at være i et forhold, hvor jeg konstant var utryg. Det er heller ikke rart altid at have rollen som hende den ”kedelige”, der konstant søger bekræftelse og sætter begrænsninger. Jeg er bange for, at det er den rolle, du ender med at få i det forhold, du er i nu. Det er synd, for hvorfor skal en pige, der lyder til at have så meget at byde på, spilde alt det på et forhold, der slider dig ned og dræner dit selvværd i stedet for det modsatte?