Brad Pitt: "Jeg kunne ikke holde mig selv ud"

Det er en højst usædvanlig kampagnepige, Chanel netop har præsenteret som det nye ansigt for deres klassiske, verdensberømte duft No. 5. Ganske vist har hun ligesom nogle af de foregående, som Catherine Deneuve og Nicole Kidman, halvlangt, blondt hår og optræder i modehusets signaturfarver hvid og sort. Men hun har også skæg og brede hænder, og så hedder hun... Brad Pitt.

Det er første gang i Chanels historie, at en mand får jobbet som dameduftens ansigt udadtil. Men pointen med valget er, at han på elegant vis opdaterer den leg med kønsrollerne, som i sin tid gjorde Mademoiselle Coco selv til en banebrydende designer. Og så er Brad Pitt, som Chanels direktør Maureen Chiquet udtaler, "den mest ikoniske skuespiller i vores tid".

Næste år fylder han 50, og det er over 20 år siden, at han fik et rungende gennembrud som J.D. i "Thelma & Louise", hvor han i bar overkrop og cowboyhat giver Geena Davis et lynkursus i tankrøveri – med en hårtørrer.

Det har dog ikke hindret Brad Pitt i at holde sig på toppen i samtlige de år – modsat en hel del af hans mandlige kolleger i Hollywood, fristes man til at sige. Spørg bare Tom Cruise.

LÆS OGSÅ: Gwyneth - for meget af det gode?

Brad Pitt var da også tæt på at miste offentlighedens sympati, da han forlod Amerikas Sweetheart Jennifer Aniston til fordel for den excentriske, vampede Angelina Jolie, der gik med goth-makeup og bar sin eksmands blod om halsen. Men rygterne om, at han længe havde ønsket sig at blive far og forgæves havde ventet på det, mens hustruen Jennifer spillede med i tv-serien "Friends", var en formildende omstændighed. Straks efter stiftede han familie med Angelina Jolie og hendes adoptivsøn Maddox, og ikke længe efter gik billeder verden rundt af Brad Pitt med sin etiopiske adoptivdatter Zahara på armen. I baglommen, hvor han ofte på film bærer en skarpladt pistol, sad en sutteflaske med mælk. Siden fulgte cambodjanske Pax og de tre biologiske børn, Shiloe, Knox og Vivienne.

Bag glitterfacaden
To gange er Brad Pitt kåret som "sexiest man alive", han tjener 10-15 millioner dollars for en film, og pengemagasinet Forbes har udråbt ham til en af de mest magtfulde celebrities i verden.

Ved hele tiden at forny sig selv har Brad Pitt formået at følge med tiden. Han har givet moderne mænd en rollemodel, der den ene dag iført læderjakke kører ræs side om side med sin guddommeligt smukke kæreste på motorcykel i Nevadas ørken, og den næste dag er en ansvarsfuld far – nu til seks, deraf tre biologiske. Læg dertil et filmkatalog på mere end 30 titler, deriblandt film som "Twelwe Monkeys", "Fight Club" og "Snatch", der har givet ham street credibility. Og så har billeder af den 49-årige amerikaner fra Midtvesten som godgørende entreprenør i New Orleans vist et uomtvisteligt seriøst engagement. Det var efter, at stormen Katrina ikke alene raserede staten Mississippi til ukendelighed, men også afslørede et udueligt offentligt beredskab, der ikke var i stand til at hjælpe sine egne borgere i nød. Brad Pitt og Angelina Jolie købte et hus i den gamle franske koloniby og indledte bæredygtige byggeprojekter i den hårdest ramte, fattigste del af byen og donerede millioner af dollars til projektet.

Samtidig ændrede Angelina Jolie løbende sit brand, og fra at fremvise sine mange tatoveringer på næsten-nøgenbilleder, før hun blev kæreste med Brad Pitt, begyndte hun at klæde sig som Jackie Kennedy, klassisk og med store solbriller. Imens optrappede hun sin kamp for at sætte fokus på udsatte børn i verden som ambassadør for FN, ofte iført niqab i muslimske lande. Og i år debuterede hun som filminstruktør med et krigsdrama om Bosnien.

Sagt med andre ord – der er ikke noget celebritypar i dag, der har formået at tegne et så nuanceret billede af sig selv som beundringsværdige mennesker – også bag glitterfacaden. Og det på trods af, at tabloidpressen konstant disker op med historier om "Brangelina", som de kaldes under ét, og med jævne mellemrum ynder at skrive om påstandene om skænderier og generelt kaos omkring parrets seks børn i det Jolie-Pittske hjem i Hollywood Hills. Især holder den amerikanske talkshow-vært Chelsea Handler sig ikke tilbage fra at angribe Angelina Jolie, som hun nyder at kalde fucking cunt eller fucking bitch. For nylig udtalte hun, at Brad Pitt har fortrudt, at han forlod Jennifer Aniston. At Chelsea Handler er veninde med sidstnævnte, siger måske lidt om hendes objektivitet.

Spørger man imidlertid Brad Pitt selv, lyder svaret, at han aldrig har haft det bedre. Og præcis i hans tilfælde siger det faktisk ikke så lidt.

Læs resten af artiklen på næste side...
I krig med sig selv
"Jeg har altid været i krig med mig selv. Jeg har et konstant skænderi i gang med mig selv om dit eller dat. Det er et universelt problem, men nogle mennesker er bedre til at tackle det end andre, og de sover uden smerte. Men jeg har vænnet mig til at være i krig med mig selv," sagde Brad Pitt i et sjældent ærligt interview for nylig til det amerikanske filmbrancheblad The Hollywood Reporter.

For en filmjournalist som denne artikels forfatter er det nyt at opleve den side af Brad Pitt, der fortæller åbent om sine dæmoner, og som på festivalen i Cannes i år talte afslappet begejstret om sin nye film "Killing Them Softly". I flere år har han optrådt akavet og synligt utilpas på pressekonferencer. Eksempelvis måtte han flere gange, når der blev stillet nærgående spørgsmål fra salen, reddes af sin bedste ven, George Clooney, på pressemødet for deres fælles film "Burn After Reading" i 2008, hvor "Brangelina-feberen" havde "nået grænsen til det sindssyge", som nyhedsbureauet Reuters udtrykte det.

I dag er han tydeligvis mere afklaret med det. Og ifølge ham selv har hans grundlæggende problemer med andre ting at gøre.

Brad Pitt blev født i Shawnee, Oklahoma i december 1963 og voksede op med to mindre søskende i Springfield i Massachusetts, som han selv kalder "Huckleberry Finn"-country, hvor han ikke var ret gammel, før han holdt sit første skydevåben i hånden. Hans far kørte lastbil, men arbejdede sig op til en dag at overtage transportfirmaet:

"Min far kom fra at have ingenting, das i gården midt om vinteren og lang vej til fods til skole og den slags, og var fast besluttet på at give os det, han ikke selv have haft," siger han til branchebladet. Hans forældre tog børnene med i den lokale drive-in biograf, hvor de spiste medbragte hjemmelavede popcorn, fordi de ikke havde råd til at købe dem.

"Jeg har altid vidst, at jeg skulle derfra en dag. Jeg vidst ikke, hvor jeg skulle hen – bare at der var en hel masse, man kunne se og lære i verden udenfor. Jeg var altid på udkig efter en vej ud, og film var en stor del af den søgen for mig. Film kan vise dig andre måder at leve livet på."

Brad Pitt studerede journalistik på University of Missouri. Men inden han tog sin endelige eksamen, tankede han sin gamle bulede bil op med og kørte til Californien med 325 dollar i lommen fra sit studiejob i farens virksomhed.

Uden at fortælle sine forældre om den egentlige plan – at blive skuespiller – flyttede han ind hos en ven i Burbank i Californien og sagde, at han ville studere på Pasadenas Art Center of College of Design. For at klare det nødvendige tog han job i fastfoodrestauranten El Pollo Loco:

"Jeg var klædt ud som en kæmpe kylling og gik og råbte "Burritos 99 cents!", fortalte han i Actor's Studio.

Det var dog hans andet bijob som chauffør for strippere, der sporede ham ind på rette vej, for en af pigerne anbefalede ham sin acting coach, og det førte til rigtige skuespillerjobs for den nogleogtyveårige Brad, deriblandt en birolle i tv-serien "Dallas.

I 1991 fik han så rollen, der blev et rungende gennembrud – J.D. i "Thelma & Louise".

Rollerne kom nu i lind strøm, og med melodramaet "Legendernes tid" var også et ry som sexsymbol sikret. Forholdet til Gwyneth Paltrow gav ligeledes begge celebrity-status, men med penge og succes kom også et selvhad, fortalte han The Hollywood Reporter.

Selvhad og depressioner
"Jeg kunne næsten ikke holde mig selv ud, da vi nåede til slutningen af 1990'erne. Jeg skjulte mig fra celebrity-hysteriet, jeg røg alt for meget pot og lå på sofaen og var langsomt ved at forvandle mig til en doughnut. Jeg blev så irriteret på mig selv. Og kom så til et punkt, hvor jeg tænkte, "hvad er meningen med det her? Jeg burde være for klog til det her." Jeg har haft store problemer med depression, men... ikke så meget i det her årti. Det handlede også om alt det der med at finde ud af, hvem man er. Jeg ser det som én lang, videregående uddannelse, som semestre og årgange. "I sidste semester bestod jeg depression"-agtigt. Jeg gentog det samme hver aften og bedøvede mig selv i søvn: Jeg kunne ikke vente med at komme hjem og gemme mig."

Men ubehaget ved det voksede, og en aften sagde jeg mig selv, "det her er for stort et spild". Jeg stoppede med at ryge pot og besluttede mig for at forlade sofaen."

En rejse til Marokko sidst i 1990'erne fik desuden afgørende betydning for hans fremtid. I Casablanca så han: "fattigdom på den måde, jeg aldrig har set før". "Jeg begyndte at diskutere ulighed og velfærd, og jeg så det, jeg syntes, var så unødvendigt, at folk var tvunget til at overleve under så forfærdelige forhold – at børnene fik deformiteter. Det blev siddende i mig," siger Brad Pitt, der opsøgte Bono og blev involveret i noget af hans arbejde som velgører.

Når han i dag er mere groundet, skyldes det imidlertid især børnene, siger han. Han og Angelina Jolie skiftes til at passe dem, mens den anden laver film, og sammen pendler de mellem filmlocations og deres tre faste baser, hjemmet i Hollywood Hills, huset i New Orleans og familiens chateau i Sydfrankrig. Og det store antal børn har ikke afskrækket ham fra at få flere:

"Vi har ikke snøret sækken til. Vi har en utroligt god balance i vores hjem i øjeblikket, men hvis vi ser et behov og mærker det der lyn slå ned, "vi kan hjælpe det her barn, vi kan gøre en forskel her!", så ja, absolut."

Lykkelig er nok et overdrevet ord, men lige nu vil Brad Pitt dog gerne beskrive sig selv som "tilfreds med ikke at blive helt tilfreds". Han er aktuel med filmen "Killing Them Softly", en lejemorderfilm, hvis utvetydige dagsorden er en hård kritik af den amerikanske drøm, og er blevet rost af Time Magazine som et af verdens mest indflydelsesrige mennesker for at trække tv-kameraerne til nødstedte områder, hvor de ikke normalt bevæger sig. Til The Hollywood Reporter sagde han:

"Ideen med, at vi skal være lykkelige, er skør, og det er overvurderet, fordi de mørke sider i vores liv ruster os til nye opdagelser, og den ene hjælper os til at værdsætte den anden. Vi søger jo alle efter mening i tilværelsen, kærlighed og forbedringer for os selv og dem, der er omkring os."