"Jeg underholder uanset hvad"

"Jeg vil bare gerne være kendt og berømt, og der er "Paradise Hotel" et godt skridt på vejen." Ordene kom fra Amalie Szigethy. På daværende tidspunkt var hun 18 år og fortalte ærligt til kameraet, hvorfor hun havde meldt sig til reality-programmet "Paradise Hotel", hvor hovedingredienserne er seksuelle udskejelser og pardannelse på et hotel i Mexico. Tidligere deltagere i programmet har beskrevet hotelopholdet som en udfordring, men for den unge pige fra Nordsjælland var der ét altoverskyggende formål med turen: berømmelse.

Derfor var hun også glad, da hun måneder forinden blev ringet op af TV3, der fortalte hende, at hun havde fået en plads i programmets sjette sæson.

– De sagde, at de havde en rigtig glædelig nyhed. Jeg var blevet udvalgt som start-cast i programmet. Jeg hoppede og dansede, og jeg var virkelig glad, for det betyder, at man er der fra start af, når pressen tager billeder af en.

Hun blev hurtigt kendt for sine opfindsomme fortolkninger af det danske sprog og ikke mindst for forholdet til en af de andre deltagere, Peter Birch. Programmet er opbygget som et spil, hvor det handler om at være den sidste deltager, der står tilbage. Så langt kom Amalie Szigethy dog aldrig. Men det, hun ikke nåede i spillet, nåede hun til gengæld hjemme i Danmark.

Amalie Szigethy kan sætte flueben i boksen "deltaget i Paradise Hotel", og det er hun langt fra den eneste, der kan. Siden den første sæson ramte de danske tv-skærme i 2005, har over 300 mennesker været med i programmet. Men "Paradise Hotel" er ikke alene om at kapre reality-deltagere i Danmark. Programmer som "Singleliv", "Big Brother", "Robinson Ekspeditionen" og "For lækker til love" har alle sammen hevet tusindvis af danskere ind i tv-verdenen. Og spyttet cirka lige så mange ud igen. For chancen for at brage igennem og blive reality-stjerne for mere end et par måneder er ikke stor. Og hvis man skal kunne leve af det, kræver det mere end at have sex på et hotel i Mexico eller udlevere sine dating-oplevelser foran snurrende kameraer.

Deltagerne får ikke løn
Du bliver ikke rig af at være med i et reality-program. Det er det korte og kontante svar fra Søren Hedman, der er pressechef på TV3, da han får spørgsmålet, "kan man leve af at være reality-deltager?"

– Det er ikke alene på din deltagelse i programmet, der er mulighed for at tjene penge. Med mindre man går hen og vinder en halv million kroner i et program, men det er jo kun en eller to, der vinder førstepræmien. Det er på alt det, der følger efter. Den store opmærksomhed, som visse deltagere oplever fra pressen, seere og fans, betyder, at de kan få diverse jobs rundt omkring, som kan være udmærket betalt.

Søren Hedman forklarer, at deltagerne ikke er ansat hos TV3 og derfor ikke får løn. Derimod udbetales der det, der svarer til tabt arbejdsfortjeneste til de medvirkende.

– Beløbet er meget forskelligt, alt efter hvor lang tid optagelserne varer, og hvor længe man er med. Der er mange forskellige forhold, der gør sig gældende. Vi går aldrig ud med samlede priser på, hvad vi giver for det ene eller det andet.

Amalie Szigethy var af sted i to måneder og fik masser af omtale og opmærksomhed. Da hun kom hjem fra Mexico, blev hun kontaktet af produktionsselskabet "Mastiff".

– Jeg havde mange tanker efter Paradise. Skal man så leve af diskotekjobs, eller skal man tage sig et arbejde? Men meget hurtigt fik jeg et tv-tilbud.

Produktionsselskabet ville lave et nyt program med Amalie Szigethy i hovedrollen. Det skulle hedde "Amalies verden" og handle om, nå ja, Amalies verden. Det takkede hun ja til, og det var blandt andet det program, der gjorde, at hun i de efterfølgende to år tjente penge.

– I en periode havde jeg nærmest så mange penge, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge dem på. Jeg er lidt ked af, at jeg ikke har sparet dem op den dag i dag.

Ud over "Amalies verden" optrådte Amalie Szigethy i en lang række andre reality-programmer, bl.a. "Divaer i junglen", "Fangerne på fortet" og "Til middag hos". Derudover fik hun også opfyldt en anden drøm. Hun udgav en cd og turnerede rundt på landets diskoteker. Alt dette var med til at betale hendes livsstil. Pengene er i dag brugt op, men det betyder ikke, at drømmene er blevet mindre.

– Jeg har jo fået en drøm opfyldt. Jeg er kommet dertil, hvor jeg har prøvet det meste, er blevet set til det hele, er blevet skrevet om, og det er jo ikke slut endnu, mit eventyr. Men nu har jeg en anden drøm, og det er at tage til Los Angeles og prøve lykken der.

Indtil videre har eventyret varet i tre år. Hun håber på endnu mere. Søren Hedman forklarer, at ligesom i Amalie Szigethys tilfælde kan reality-tv føre til meget. Men lige så stille siver luften ud af reality-ballonen.

– Det kan føre til rigtig, rigtig mange ting her i verden. Men man skal jo også være klar over, at det ikke er noget, der varer ved. Det er noget, man kan gøre i en periode, så står der nogle nye klar til at afløse.

Fra "Dagens Mand" til radiovært
22-årige Gustav Salinas kan ikke beskrives som en afløser. På mange måder er han en ener i den danske reality-verden. Han er uddannet tjener, og det var lidt af et tilfælde, at han i 2008 havnede på TV2, hvor han var med i dating-programmet "Dagens Mand". Kanalen ledte efter homoseksuelle fyre, der ville være med i programmet, og da Gustav Salinas fik tilbuddet, takkede han ja. Han kom aldrig på nogen date. Til gengæld blev programmet hans adgangsbillet til reality-verdenen, og i dag, fem år efter, er han ikke vendt tilbage til tjenerjobbet. Han er ikke i tvivl om, hvorfor han er på forsiden af ugebladene.

– Jeg udvikler mig hele tiden, jeg kommer hele tiden med noget nyt. Når du ser mig i "For lækker til love", er jeg på én måde, når du ser mig i "Divaer i junglen", så er jeg på en anden måde. Man kan sætte mig i forskellige programmer, og så underholder jeg, uanset hvad. Jeg udvikler mig i forhold til nogle af de andre reality-stjerner, der altid er de samme. Det er også derfor, tror jeg, at nogle har en anden udløbsdato end min. Min er lidt længere end de flestes.

Den selvsikre overbevisning kan, ifølge forskellige medier, aflæses på Gustav Salinas bankkonto. Ugebladet Her & Nu skriver bl.a., at han tjener op mod 100.000 kroner om ugen. Dette tal vil han ikke kommentere på.

– Jeg vil slet ikke tale om min økonomi, men jeg kan ikke skjule, at det går godt for mig. Jeg har et fantastisk liv. Jeg har en dejlig lejlighed, jeg har egen bil, og når jeg skal ud og have cocktails, så får jeg dem gratis.

Men han vil gerne afsløre, at i takt med, at efterspørgslen efter ham er steget, så er prisen det også. Og selvom reality-deltagere ikke er kendte for deres korrekte brug af ordsprog, så efterlever Gustav Salinas sætningen, "at smede mens jernet er varmt" meget godt. Han er aktuel med en single, han er på tv, og så kan han også snart skrive radiovært på cv'et. Det er radiokanalen Radio24syv, der har tilbudt ham jobbet.

– Det startede med, at de spurgte, om jeg ville være medvært i et program. Så skrev jeg på min Facebook-profil, at jeg skulle være medvært, og folk skulle ringe ind. Så skete der det, at alle deres telefonlinjer "gik ned og hjem", fordi der var så mange, der ringede ind.

Gustav Salinas har siden da været medvært fire gange på Radio24syv, og fra juli måned får han sit eget program, "Gustav bagfra". Titlen har han selv fundet på. Men selv om der er mange ting, der lige nu flasker sig for ham, så er han godt klar over, det hele kan være væk i morgen. Derfor sætter han også ekstra meget pris på det hele.

– Der er meget at se til lige for tiden. Men når jeg tænker over det, så synes jeg bare, jeg er så heldig og privilegeret. Jeg nyder det i fulde drag og husker på, at jeg skal nyde det, så længe det varer.

Elisa Lykke, der er caster og bl.a. har fundet deltagere til "Big Brother", er ikke i tvivl om, at det er Gustav Salinas' ihærdighed og evne til at udvikle sig, der har været afgørende for, at han efter fem år stadig er aktuel.

– Han har jo været hamrende ihærdig og ambitiøs. Han har forstået, hvad det vil sige at lave tv. Han har forstået, hvad det vil sige at skille sig ud og være underholdende og være en karakter. Så kan man mene, hvad man vil om ham, men han har forstået, hvordan man kringler den her forretning at være reality-stjerne.

LÆS OGSÅ: Johannes Langkilde - "I bund og grund bryder jeg mig ikke så meget om mig selv"

Vor tids interrail
Som caster er Elisa Lykke med til at vælge, hvem der skal have chancen for at blive en ny "Amalie" eller "Gustav". Det er ikke svært for hende at gennemskue, hvorfor mange potentielle deltagere vil være med i reality-programmerne.

– Der er rigtig mange, der drømmer om, at det kan blive deres karriere. Blive stjerne, være i ugebladene. Det er størstedelen, der håber på, at det bliver til mere end et enkelt fix. Det bliver for rigtig mange et "drug". Man vil gerne have mere og mere, og man higer efter den røde løber. I det hele taget den her verden af at blive set og anerkendt. Det handler i bund og grund om anerkendelse og bekræftelse.

Søren Hedman mener ikke, at deltagernes ønske om at være med kun skyldes et karrierevalg. Når TV3 søger nye deltagere til et reality-program, så er der nogle, der ser det som en mulig karrierevej. Men langt fra alle.

– Det ville være direkte forkert at tale om, at folk generelt gør det for at tjene penge. Der er nogle, der er meget bevidste om det. Men der er også de deltagere, der slet ikke drømmer om det og heller ikke dyrker det, selvom de har muligheden,

For mange deltagere er det en måde at dokumentere deres tilværelse på, fortæller Elisa Lykke. Det er ikke længere nok, at det kun er den nærmeste familie og vennekreds, der kender til vores eksistens og oplevelser.

– Det er jo vor tids interrail at være med i et reality-program. Da jeg tog på interrail, havde jeg ikke behov for at blive set af andre, men det behøver vi i dag. Der er et langt større behov for at tage på interrail med kamera over nakken. I dag behøver de unge en langt større dokumentation og bekræftelse på, at man er noget.

Udløbsdatoen er tæt på
Amalie Szigethy og Gustav Salinas havde to forskellige indgangsvinkler til reality-verdenen. Den målbevidste og den tilfældige. For Amalie Szigethy var turen til Mexico en genvej til den røde løber. Da Gustav Salinas blev headhuntet til et dating-program, tænkte han "hvorfor ikke?"

I dag lever de af den opmærksomhed og interesse, som reality-programmerne skabte omkring dem. Det kræver en veludviklet forretningssans at drive det til mere end et par år, som de to har gjort det. For alt har en udløbsdato. I reality-branchen er den kort, og der går ikke lang tid, før den næste gruppe af håbefulde deltagere står klar til at indløse deres interrail-billet.

Hvad bliver det næste?
Umiddelbart er der langt fra de unge mødres hverdag i Danmark til de tequila-shots-drikkende hotelgæster i Mexico. Ikke desto mindre kan programmerne "De unge mødre" og "Paradise Hotel" begge stemples som "reality-tv". Ifølge Hanne Bruun, der er lektor i Medievidenskab på Aarhus Universitet, så kan begrebet deles op i to grupper.

– Der er reality-shows, hvor der er konkurrencer, præmier og udskillelsesforløb. Og så er der "docu-soaps" som f.eks. "De unge mødre" og "Kongerne af Marielyst", hvor man følger en gruppe unge.

– "Docu-soap" er en tv-dokumentarform, hvor man som seer følger en gruppe mennesker i et bestemt miljø eller med nogle bestemte livsbetingelser igennem lang tid. Der er ligesom i fiktionstypen "sæbeopera" ingen afslutning på fortællingen. Den kan i princippet fortsætte i det uendelige. Man følger egentlig bare livet med store og små begivenheder. Genren er karakteriseret ved, at der er en alvidende fortællerstemme og en blanding af reportage og interviews med de medvirkende i tidslommer uden for begivenhedernes forløb.

– Et eksempel er et afsnit af "De unge mødre", hvor man følger den unge mor til et besøg på hospitalet, som indeholder et lille dramatisk højdepunkt: Er barnet okay eller ej. Mens det foregår, er der klippet interviewstumper ind med den unge mor, som foregår på et andet, men ikke nærmere defineret tidspunkt i forhold til den fortløbende fortælling. Det er en form for tidslommer, hvor den unge mor har mulighed for at kommentere sin egen situation.

Hanne Bruun kalder programmer som "De unge mødre" for "væmmelses-fryd-agtige". Et program som "Paradise Hotel" handler ifølge hende om "sex, seksualitet, pardannelse og køn. Men ellers handler det jo ikke rigtig om noget." Men der er ved at ske en ændring inden for reality-tv.

– Det, der foregår lige nu, er, at reality-tv er ved at udvikle sig over mod noget, der kaldes "social change". Det er især de store public service-medier, der tager sig af den forandring. Det kan f.eks. være programmet som "Restaurant bag tremmer" eller "Gal eller normal".

Hanne Bruun forklarer, at programmerne behandler traditionelle journalistiske emner af en større målestok i et bestemt miljø eller blandt nogle bestemte mennesker. Det er politiske og sociale emner, som er større end den enkelte deltager. I "Restaurant bag tremmer" forsøgte kokken Claus Meyer at ændre fangernes adfærd ved at give dem meningsfyldt arbejde og anerkendelse.

– Så laver man programmerne i sådan et reality-format, et docu-soap-format, hvor vi følger en udvikling. Men det kan faktisk også være en konkurrence. Det gjorde man i "Gal eller normal", hvor seerne endte med at skulle gætte, hvem der var gal. Det var egentlig "Hammerslag" med gale mennesker. Med det tager ikke udgangspunkt i de enkelte individer og deres måde at leve livet på som f.eks. i "De unge mødre". "Social change"-programmerne tager udgangspunkt i et større samfundsmæssigt problem, og så lander de det i enkelte individer.

Betyder det så, at vi har set de sidste afsnit af "De unge mødre" og "Paradise Hotel"?
– Det er der ikke noget, der tyder på lige i øjeblikket. Det er ikke sikkert, at der vil blive produktudviklet så meget inden for det mere, men det vil være her. Jeg tror ikke, vi vil opleve, det forsvinder.

LÆS OGSÅ: "Jeg kan virkelig være irriterende emsig"