Guide til Amsterdam
SPONSORERET indhold

Inspiration til efterårsferien: 24 timer i Amsterdam

Indsnus på 24 timer atmosfæren i den hollandske hovedstad, der er en finurlig blanding af oldschool charme og cool moderne stil.

Af: Karin Gråbæk Foto: Mirjam Bleeker (The Exchange Hotel), Karin Gråbæk m.fl
01. aug. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

10.00 Shoppingmekka
Gå i Hema, og køb en blomsterranke til din cykel, så du kan komme ind i den rette afslappede, tohjulede Amsterdam- ånd. Kæden er et slaraffenland for alle, der er vilde med sjove, billige småting. Stilen er en mellemting mellem Søstrene Grene og IKEA.
Hema.nl

12.00 Caféfrokost
Vælg en tilfældig lille café midt i de idylliske ni kanalgader (de Negen Straatjes), eller mød de lokale på Café de Parel, der er fra 1908 og har oldschool charme med et moderne tvist. God gammeldags mad anbefalet af en lokal journalist.
Cafedeparel.nl

14.00 Vintage og design
Cool butikker som svenske ACNE ligger side om side med skæve caféer, vinbarer og en vrimmel af vintagebutikker som f.eks. Exota i gaderne mellem kanalerne. De dyre designerbutikker er meget praktisk samlet i modedistriktet på P.C. Hooftstraat, som er Hollands mest eksklusive shoppinggade.
Exota.com

LÆS OGSÅ på Gastro.dk: 7 ølbarer i Bruxelles

16.00 Afslapning i parken

At rejse handler også om at indsnuse atmosfære. Hæng ud i den hyggelige bypark Vondelpark, hvor jakkesæt, studerende, joggere og romantikere flyder gruppevis eller med næsen i en bog. Snup en kaffe fra en café i parken.

19.00 Michelin eller burger
Selve restauranten & Samhoud Places har en Michelinstjerne og er et treat for madelskere. Men vi vil lige så gerne i spise i den mere afslappede afdeling, Lounge, hvor det er meget lettere at få bord (dog stadig god idé at bestille). Kortet spænder fra japanske sobanudler til burgere. I weekenden er der som regel DJ.
Samhoudplaces.com

LÆS OGSÅ: 24 timer i Reykjavik: Storbyferie i roligt tempo

23.00 Sov med stil
Tag tilbage til luksushotellet The College Hotel, der har en super loungestemning, gode cocktails i baren og med jævne mellemrum jazz på programmet. Eller prøv det usædvanlige Hotel the Exchange, hvor værelser i alle prisklasser er indrettet af unge designstuderende. Sov f.eks. som Marie Antoinette, mellem kasser eller under en krinoline.
Thecollegehotel.com
Hoteltheexchange.com

Hotel The Exchange.

11.00 Kulturelt punktum
Efter morgenmad på hotellet er det let at slentre hen for at se på solsikker på Van Gogh Museum eller nyde den ægte vare i byparken foran Rijksmuseet, som i øvrigt er nyrenoveret. I museumsfirkanten ligger også par andre interessante museer, så den kulturelle to-do-liste er geografisk overskuelig.
Vangoghmuseum.nl
Rijksmuseum.nl

Rijksmuseum

LÆS OGSÅ: 5 tip: Tag på kaffe-ferie i Wien